| |
|
Urgyen Ling - Sommerens program for 2008
Khenpo Thubten Lodru Nyima Rinpoche |
| Sommerens program: Gjerrild på Djursland |
Fredag d. 30 maj til søndag d. 1 juni
Det er os en stor glæde at Khenpo Thubten Lodru Nyima Rinpoche igen har sagt ja til at komme at undervise i Danmark. Udgangspunktet for belæringerne vil i år være 'Meditation på Tomhed'. Khenpo Rinpoche vil via forskellige indfaldsvinkler såsom 'Madhyamikas (Middelvejens) fire logiske argumenter' og 'Opmærksomhed på krop, følelser, sind og ydre fænomener' introducere os til de forskellige synsvinkler samt undervise i analytisk meditation omkring dette svært tilgængelige aspekt indenfor Mahayana Buddhismen.
Der vil være oversættelse ved Anne Burchardi.
Læs mere om Khenpo Thubten Lodru Nyima  |

Khenpo Thubten Lodru Nyima |
Meditation på Tomhed:
Sanskrit-ordet Sunyata, tibetansk sTong-pa eller sTong-nyid, er nok den mest centrale forestilling i Mahayana buddhismen og oversættes ofte ved "tomhed". Tomheden ophæver, opløser eller udfrier alle andre forestillinger, som er dualistiske forestillinger, basalt om "jeg" og "andre", "omverden", subjekt og objekt. Herfra kommer de "forstyrrende følelser", had, begær og dumhed. Sunyata er ikke tomhed som fravær af noget andet, men tomhed som rummelighed og gennemtrængelighed og kan ofte bedre oversættes ved "åbenhed". Erkendelsen af tomheden udvikles gennem analytisk filosofi og analyse, som afslører, at alle forestillinger er uden substans og at alle fænomener viser sig i et mønster af betinget tilsynekomster. Eller erkendelsen af tomheden optrænes gennem direkte erfaring af sindets kapacitet for ikke-dualistisk væren (meditation).
Tid. Belæringerne starter fre. d. 30 maj kl. 16 og afsluttes søn. d. 1 juni kl. 16.
Sted: Tilbagetrækningen foregår i en lille landsby beliggende i naturskønne omgivelser på Nord-Djursland, tæt ved skov og strand.
Pris: Prisen dækker kursusafgift (en fælles ofring og rejseudgifter til Khenpoen), måltider og overnatning på sovesal, i eget telt eller i begrænset omfang på værelse. Ved indlogering på dobbeltværelse betales et tillæg på kr. 150 for weekenden. Antallet af værelser er begrænset og vil blive fordelt efter tur.
Der er også mulighed for indkvartering på både kro, campingplads og vandrehjem i Gjerrild.
| - For hele forløbet: |
1100 kr. |
| - For hele forløbet uden mad & overnatning: |
600 kr. |
| - Enkelte dage m. mad: |
375 kr. |
| - Enkelte dage uden mad og overnatning: |
275 kr. |
Tilmelding: Ved tilmelding indbetales et depositum på Kr. 400 til Dzogchen Center, Danmark - Danske Bank, Reg.nr.: 1551 Konto nr. 3206268646. Hvis intet andet er aftalt er din tilmelding først endelig efter indbetalingen af depositum. I tilfælde af afbud vil tilmeldingsgebyret blive tilbagebetalt, fratrukket de hermed forbundne omkostninger.
Obs!: Kursusstedet har ikke ubegrænset plads og der kan således ikke garanteres plads uden forhåndstilmelding. Vær opmærksom på under Khenpoens kusus skal alle deltagere hjælpe til med såvel forberedelse og tilberedning af maden, opvask samt rengøring af de arealer vi bruger under kurset.
Medbring: Sovepose og sengelinned.
Ligesom sidste gang Khenpo Thubten Lodru Nyima besøgte Danmark, har vi forsøgt at holde udgifterne nede, dette bevirker dog at alle deltagere må deltage i forberedelse og tilberedning af maden under kurset.
Yderligere oplysninger samt kursusstedets adresse:
Kristine Krogstrup & Jens Rasmussen
Kirkepolden 6, Gjerrild
8500 Grenå
Tlf.: 86 38 44 33
Email: nyingmapa@mail.dk
arr. Dzogchen Urgyen Ling
|
|