Engang da Patrul Rinpoche gav belæringer i det østlige Tibet, ofrede en gammel mand ham et stort stykke sølv, på størrelse med og formet som en hests hov.

   Da Patrul Rinpoche en uges tid senere afsluttede belæringerne forlod han stedet. Som altid begav han sig på vej til fods, med ønsket om at tilbringe natten under åben himmel med udsigt til stjernerne. Imidlertid havde en tyv set ham modtage sølvstykket og fulgte efter ham med den hensigt at stjæle dette.

   Da natten kom og Patrul havde lagt sig til at sove, listede tyven sig ind på ham og begyndte at lede efter sølvet. Da Rinpoche ikke havde andet end en lærredspose og en tepotte af ler begyndte tyven at søge efter sølvet i hans tøj og tæppe.
   Hans søgende hænder vækkede hurtigt den sovende Lama, der udbrød: "Hvad gør du, hvorfor gramser du rundt i mit tøj".
   Tyven svarede uden tøven: "Nogen gav dig et stort stykke sølv, giv mig det".
"Ka-ho!", sagde mesteren. "Sikke et forkludret liv du har, at rende rundt som en tosse på den måde for et stykke sølvs skyld".
   "Men lyt nu", forsatte han, "hvis du går nu kan du ved daggry nå den græsklædte bakke, hvor jeg drak te, kig i ildstedets aske og du vil se at sølvet blev brugt til at støtte min tepotte".

   Tyven var skeptisk, men var dog klar over at sølvet ikke længere var i Patrul Rinpoches besiddelse. Det syntes dog usandsynligt at sølvstykket skulle være efterladt ved ildstedet, på den anden side havde han intet at tabe, så han vendte tilbage. Dan han søgte i asken fandt han, til sin store forbløffelse, sølvet i ildstedets rundkreds af sten.
   Total overrumplet udbrød han: "Åh, denne Patrul er en virkelig Lama uden verdslige tilknytninger, mens jeg er sikker på at komme i helvedet på grund af min dårlige karma".

   Fuld af anger, drog han igen af for finde Patrul. Da han endnu indgang indhentede mesteren antastede Patrul ham med følgende ord: "Er du nu her igen, drevet af sted af dine tosserier! Fortalte jeg dig ikke hvor du kunne finde det du ønskede - hvad nu?" Stærk bevæget fremstammede tyven: "Det er ikke det, jeg har fundet sølvet. Men jeg har handlet forkert mod en stor Lama som dig! Jeg var klar til at slå dig ned og tage alt hvad du har. Jeg bekender min forseelse og beder om tilgivelse."
   Patrul beroligede ham med følgende ord: "Der er ingen grund til at bekende nogen synder eller bede om tilgivelse. Bevar et varmt hjerte og bed til De Tre Juveler (Buddha, hans lære og hans følge) - det er alt".

   Senere, da andre hørte om hvad der var sket, fangede de tyven og gav ham tæsk. Da Patrul Rinpoche hørte om dette skældte han dem ud: "Hvis I skader mine elever skader i mig, lad ham være".

Gamle Hund

Da Jigmed Yeshe Dorje ('jigs-med ye-shes rdo-rje) den Dyrebare Højeste Inkarnation af Den Altvidende (Jigmed Lingpa) vandrede rundt og udførte 'asketisk adfærd' (spyod pa), ankom han en dag, hvor Herren Patrul Rinpoche opholdt sig og råbte: "Oh, Palge (dPal dge ­ Patrul Rinpoches linie-navn)! Er du modig? Hvis du er, så kom her!".

   Da Patrul Rinpoche kom til ham, greb han Patrul ved håret, kastede ham på jorden og trak ham omkring. Efter et øjeblik blev en dunst af alkohol lukket ud og Patrul Rinpoche tænkte: 'Åh, han er fuld. Selv en stor indviet mester som han er i stand til at vise den form for adfærd på grund af druk. Det er fejlen ved alkohol, som Den Velsignede (Buddha) har forklaret'.

   I netop dette øjeblik slap Khyentse Yeshe Dorje Patrul fri af sit greb og råbte: "Ak, I som kaldes intellektuelle (rtog ge ba). Hvordan kan en så styg tanke opstå. Din gamle hund!" Han spyttede på Patrul og viste ham sin lillefinger (tegn på den yderste fornærmelse) og så gik han. I samme øjeblik forstod Patrul: 'Åh, Jeg har været formørket!'. Dette var en introduktion. Og han genoptog sin (meditations) stilling. (I det øjeblik) virkeliggjorde Patrul den uhindrede iboende årvågenhed, (klar) som den skyfri himmel.

Denne daggry-agtige introduktion som var givet ham af Jigmed Gyalwa'i Nyugu var blevet som den opstigende sol. Senere kunne Patrul sige ­ som en vittighed ­" 'Gamle Hund' er mit hemmelige navn, givet af Kushog Khyentse".