Biografi side 3

 
  Tenzin Gyaltsen Rinpoche

Side 3

Derge og Kham var i disse år stadig blomstrende opfyldt af den såkaldte Rime-tradition, grundlagt midt i 1800-tallet af de store lamaer Jamgon Kongtrul Rinpoche og Jamyang Khyentse Wangpo, der samlede buddhistiske belæringer på tværs af de forskellige skoler, men gav Dzogchentraditionen, som i sær var blevet videreført gennem Nyingmapa-skolen, en helt central placering. Khunu Lams vigtigste Dzogchen-lærere var alle elever af Jamyang Khyentse Wangpo.
   Så vidt det kan skønnes udfra kildernes angivelser var Khunu Lama i Kham fra 1921-26. og i den periode mestrede han angiveligt den tibetanske tradition for sanskrit-grammatik (Sarasvati, Chandragomin og Kalapa-systemerne), men da han var ude af stand til at gøre fremskridt i Painiantraditionen indenfor Sanskrit grammatik (som var meget fraværende i datidens Tibet), drog han til Varanasi i Indien for at finde nogen, der kunne lære ham det. Der blev han elev af Pandit Dev Narayan Tripathi og studerede med ham i fem år. (Hans tilstede-værelse her er beskrevet af den kontroversielle Gendun Chopel).

Khenchen Ngakchung

Men formentlig midt i 30-erne vendte han tilbage til Kham, hvor han igen underviste og studerede i mange år. Han var blandt andet elev af Kathog-klostrets store khenpo, Khenchen Ngachung, (mkhan Chen Ngag dBang dPal bZang 1879-1941) der underviste ham i Dzogchen. Det var gennem denne periode - mens han blandt andet underviste Derges kongelige families sønner og døtre i grammatik og poesi, at han skrev den vidt anvendte kommentar til oversætteren Palkhangs tibetanske leksikon kaldet "Den Lærde Tales Lampe" (Tib.: Ngag sGron).    Ifølge den nuværende Khunu Rinpoche, fik Khunu Lama i denne periode et barn med en af Derges prinsesser, hvilket udløste en skandale som tvang Khunu Lama til at forlade Derge midt i 40'erne.

Khunu Lama vendte tilbage til Lhasa, hvor han - efter anmodning fra den tibetanske regering - begyndte at undervise ved det centrale Astrologiske og Medicinske Institut, det berømte Mentsi Khang. Han underviste der i tre år, hvorefter han trådte tilbage fra sin post for at vende tilbage til Indien for at studere sanskrit.
   I alt tilbragte Khunu Lama 34 år på rejse og med studier i forskellige områder af Tibet. Mindst femten år tilbragte han i Kham, hvor han ved klostrene Dzogchen og Kathog modtog de dybe belæringer fra Dzogchen-traditionen og den friske og usekteriske transmission af vigtige sutra-belæringer som Bodhicaryavatara og "De 37 aspekter af en bodhisattvas adfærd", fra elever af den store bodhicitta- og dzogchen-mester fra Dzogchen-klostret, Paltrul Rinpoche.

Gennem denne periode var Khunu Lamas forældre gået bort, det samme var hans onkel og første lærer Rasvir Das. Det var formentlig kort efter Indiens uafhængighed af Storbritannien i 1947 at Khunu Lama foretog en rejse tilbage til sin fødeegn Kinnaur, hvor han kun havde til hensigt at blive i en kort periode inden han vendte tilbage til Varanasi. Men stærkt tilskyndet af sine tilbageværende slægtninge og andre kinnaurier til at blive og undervise, tilbragte han næsten otte år her, gennem hvilke han komponerede et antal korte værker for at hjælpe bjergfolket til at lære det tibetanske alfabet. Efter at have undervist i Kinnaur, vendte Khunu Lama tilbage til Varanasi henmod slutningen af 1950'erne, hvor han forblev baseret næsten til afslutningen af sit liv.

På denne tid havde hans lærdom gjort ham til en velkendt person og han havde en position som underviser ved Sanskrit Universitetet i Varanasi. Ikke desto mindre fastholdt han den beskedne livsstil for en, som har givet afkald, afviste at modtage det honorar, som sædvanligvis ville have fulgt med hans position og levede i en beskeden bydel i Varanasi med sin gamle ven fra 30'erne Jobo Ganga Gire. Denne kære hindu-ven havde et gammelt tempel i Lakasa som han passede. Khunu Lama byggede et værelse på toppen af templet og ville altid, efter sine rejser til Bodh Gaya - eller efter at have tilbragt den varme årstid i Sikkim, hvor han var personlig guru for den kongelige familie - vende tilbage for at leve her. Khunu Lama viste en spontan venlighed og udvidede den ligeligt, uanset sekt, religion eller nationalitet.

Side 3 - forsættes