Den Dansk-Tibetanske Tulkus forrige inkarnation:
  Ærv. Khunu Negi Rinpoche I

  Ærværdige Khunu Negi Rinpoche
Khunu Lama i Tsopema - formentlig få måneder
før han døde. Foto: © Christopher Fynn¹

  Biografi side 1

Gå nederst på sidenGå nederst på siden  Khunu Lama - Tendzin Gyaltsen Rinpoche
  Tenzin Gyaltsen Rinpoche
Side 1 Næste side

Khunu Lama er en af det forrige århundredes mest bemærkelsesværdige tibetansk buddhistiske mestre. Han var hans hellighed den nuværende Dalai Lamas måske mest betydningsfulde lærer, skønt han ikke var fra Dalai Lamaernes skole, Gelugpa. Hans store lærdom ikke mindst indenfor sanskrit, grammatik og poesi gjorde ham berømt og populær - også i samtidens aristokratisk kredse og ved kongelige hoffer. Men det var især hans dybe indsigt i meditation på dzogchen og bodhicitta, der gjorde H.H. Dalai Lama til hans beundrende elev og som har sikret ham et enestående eftermæle.

Khunu Lama - eller som han blev navngivet, Tenzin Gyaltsen, - blev født i 1894 eller i begyndelsen af 1895 i det indisk-tibetanske grænseland sydvest for Himalaya og var af indisk etnisk oprindelse. Men har var født i Khunu eller Kinnaur-dalene, som i tusind år har været præget af den tibetanske buddhisme. Han blev født som den anden af tre sønner af Ka Ian Pur og Norki i landsbyen Shunam i Rupa-regionen af Kinnaur eller Khunu - som er de lokale beboeres navn til regionen.
   Hans landsby ligger i et relativt velstående landbrugsområde 2-2,5 km. over havets overflade, omgivet af bjerge så høje som 6,5 km. og drænet af de øvre kilder til Sutlej floden. Dalene i dette område er utroligt smukke, dækket med tykke skove af bjergfyr, som på de lavere skrænter giver plads til frugtplantager med æble- og abrikos-træer som kanter marker med bjerg-byg. Selv om det ikke er et rigt område i den moderne forstand, kunne dets økonomi meget let understøtte en traditionel livsstil, der var baseret på tibetansk buddhisme men mod syd præget af nordindiske sletters religions-blanding.
   Blandt sit eget folk er Tenzin Gyaltsen bedre kendt under det ærefulde navn Khunu Rinpoche ("den dyrebare fra Khunu") eller Khunu Lama - og Negi Lama. Negi er klan- eller kaste-navnet som bruges af næsten alle folk fra Kinnaur, bortset fra metal-arbejdere og vævere, og det siges at stamme fra et udtryk for respekt som i forne tider blev tildelt embedsmænd ved hoffet i Rampur, en vigtig by ved Sutlej floden.
   I tilfældet Negi Lama Tenzin Gyaltsen henfører Negi såvel til hans personlige familienavn (Ne-Gi Pang), som betyder "guruen fra Negi-familien", eller guruen for folket af Negi-kasten. Følgende hans folks skik vil vi herefter referere til ham som Khunu Lama.

Side 1 - forsættes Næste side

______________________________

Vast as the Heavens - Deep as the Sea
¹ "Vast as the Heavens, Deep as the Sea",
by Khunu Rinpoche, translated by Gareth Sparham. Yderligere information.


Tilbage øverst på sidenTilbage øverst på siden

Retur til hovedindekset
"Vast as the Heavens, Deep as the Sea"
Khunu Rinpoche II
Foto af Khunu Rinpoche II
2003 program | 2005 Program | 2007 program
Tashi Chö Ling | Foto fra klostret - Tashi Chö Ling | Hospitalsprojekt
1. kapitel af Shantidevas Bodhicaryavatara

..om bodhisattva adfærd

© Khunu Labrang, Erik Meier Carlsen
Alle rettigheder forbeholdes

Tibetansk webdesign, grafik og software