Den dansk-tibetanske tulkus forældre - Lama Tobgyal og Pia
 Den dansk-tibetanske tulkus forældre
 Lama Tobgyal og Pia

  Biografi side 2

Gå nederst på sidenGå nederst på siden    Khunu Lama Kuthreng den anden - Changchub Nyima
  Ærv. Khunu Lama Kuthreng II
Forige side Side 2 Næste side

Bodghaya Stupa I 1978 møder Pia Lama Tobgyal i Bodghaya. Her holder Lama Tobgyal til og mediterer i det tempel, der er indrettet i den store stupa (Se foto), et klassisk buddhistisk monument. Hun bliver hans elev og de forelsker sig i hinanden. De elsker med hinanden på selve stupaen og her undfanges Changchub Nyima på fuldmånedagen efter en stor puja til Amithaba ("Den Røde Buddha" Øpame).
   Da Pia bliver synlig gravid opstår der imidlertid spændinger i forholde til hende blandt Lama Tobgyals tibetanske venner og slægtninge. De er skeptiske overfor den hvide pige og de frygter, at Lama Tobgyal skal svigte sin tro og livsopgave som buddhistisk mester og praktiserende.

Ærv. Tenga Rinpoche Pia vender tilbage til Danmark i 1978 inden barnet er født, men hun søger selskab med tibetanske lamaer her, først og fremmest Tenga Rinpoche, en fremtrædende Karma Kadjy lama med stærke relationer til Danmark, som han besøgte første gang i 1974 sammen med Kadyupa-skolens leder Hans Hellighed Gyalwa Karmapa XVI.

Højgravid deltager Pia i en faste-meditation, en såkaldt nyungne i Tyskland under ledelse af Tenga Rinpoche, da hun føder på fuldmåne-dagen, d. 15. januer 1979. Tenga Rinpoche ser det nyfødte barn, og Pia og hendes venner hører ham diskret pege på barnets vugge med sin stok og mumle "tulku".

I det tidlige forår samme år, da barnet er to måneder gammel vender Pia tilbage til Indien og Lama Tobgyal ser for første gang sit barn. Han fører stolt barnet til sin ven og vajrabroder H.H. Sakya Tridzin, der anerkender ham som tulku. Lama Tobgyal har selv beskrevet mødet mellem H.H. Sakya Tridzin og sin søn:

H.H. Sakya Tridzin "Selv var jeg ikke til stede under hans fødsel, Han blev bragt til mig i Indien i en alder af to måneder. På det tidspunkt talte han fra tid til anden hindi¹ og til andre tider - men ikke så ofte - tibetansk. Tilflugtsløfterne blev givet ham af Hans Hellighed Sakya Tridzin. I den forbindelse sagde H.H., at han blev meget glad ved synet af den lille dreng og han sagde, at min søn ville blive en person, der ville gavne andre. Herefter gav H.H. drengen en lille kage, som han spiste og så tog han H.H.'s hånd, dansede og sang. Til dette sagde H.H., at drengen ville blive meget dygtig til at komponere dohas (realiserede yogiers sange)."
Sakya Tridzin genkender også Changchub Nyima som tulku og bekræfter det senere i et officielt brev.

Forige side Side 2 - forsættes Næste side
______________________________
¹ Den første Khunu Lama var etnisk inder og talte hindi som sit modersmål, men lærte sig tidligt flydende tibetansk.


Tilbage øverst på sidenTilbage øverst på siden

Retur til hovedindekset
Khunu Rinpoche II
Foto af Khunu Rinpoche II
2003 program | 2005 Program | 2007 program
Tashi Chö Ling | Foto fra klostret - Tashi Chö Ling | Hospitalsprojekt
1. kapitel af Shantidevas Bodhicaryavatara

..om bodhisattva adfærd
Khunu Rinpoche I

© Khunu Labrang, Erik Meier Carlsen
Alle rettigheder forbeholdes

Tibetansk webdesign, grafik og software